Byerne


  Byerne

    Golfe Juan

    Golfe Juan by, som ikke er ødelagt af

    turisme, er en lille, charmerende og

    typisk sydfransk kystby med små dag-

    ligvare- og specialforretninger samt

    gode og billige cafeer og restauranter.

    Stort set alt er åbent hele året.

    Den internationale atmosfære finder 

    man ved den store og meget besøgte

    lystbådehavn, hvor også de rigtig store

    lystyachter ankrer op.                                                                               

    Vallauris

    Bag ved le Monteverdi ligger den hygge-

    lige by Vallauris, som især er kendt for

    sine pottemagervarer og provencalske

    lertøj, og for Picassos ophold her i

    midten af forrige århundrede. Herudover

    har Vallauris gode indkøbsmuligheder

    og mange hyggelige cafeer og crêperier. 

    Juan les Pins

    Over for Golfe Juan, på den anden side 

    af bugten, ligger Juan les Pins, der er

    sammenvokset med den gamle og

    interessante by Antibes. Juan les Pins

    er ungdommens og jet-settets by med

    utallige restauranter, barer, caféer og

    diskoteker, foruden et kasino. Juan les

    Pins er absolut et af de mest livlige

    steder på hele Côte d´Azur.

    Cannes

    I den modsatte retning - mod vest - er

    der ca. 5 km. til det meget mondæne

    og dyre Cannes med de luksuriøse

    hoteller og elegante forretninger.

    Hovedgaden, "La Croisette", er vel nok

    verdens smukkeste og mest internatio-

    nale, men også dyreste strand-

    promenade!


    Øvrige byer

    Længere væk - mod øst - når man på

    kort tid Nice, Monaco og Monte Carlo,

    med det berømte Casino og Formel 1-

    Grand Prix, og mod vest Fréjus og den

    mondæne, gamle badeby St. Tropez. 

     


     Togforbindelser

     De nævnte byer (bortset fra St. Tropez)

     kan man også komme til med tog, hvil-

     ket kan være en fordel, da det ofte kan

     være svært at finde parkeringsplads i

     bymidterne.

 

     Fra stationen i Golfe Juan går der hyp-

     pige lokaltog til Cannes på 5 minutter,

     til Nice på 20 minutter og til Monaco på

     30 minutter.

 

     I Nice og Cannes standser regional- og

     fjerntogene mod Marseilles, Lyon og

     Paris den ene vej, og mod Genova,

     Milano og Rom den anden.